Hvorfor EchobelleGarden?
Fordi jeg ser mine bøger, tanker og fantasier som en have fuld af forståelse, mening og betydning.
EchobelleGarden er min have.
Navnet rummer flere ting, som betyder noget for mig.
Echo er ekkoet: det, der bliver ved med at give genlyd. Tanker, historier, mennesker, minder, drømme og følelser, som bliver ved med at vende tilbage, fordi de betyder noget.
Belle betyder smuk. Men Belle er også en del af mit eget navn. Derfor er navnet både noget poetisk og noget meget personligt.
Og så er der Garden.
Haven.
Det sted, hvor alt det, jeg skaber, får lov til at vokse.
EchobelleGarden er for mig stedet, hvor det smukke får lov til at give genlyd.
Hvor historier kan spire.
Hvor idéer kan slå rødder.
Hvor noget kan visne uden at være slut.
Og hvor nye skud altid kan komme.
Måske er det også sådan, jeg ser på livet.
Vi er ikke færdige, bare fordi noget visner.
Vi er ikke ødelagte, fordi en gren knækker.
Vi bærer vores år i os. Vores spor. Vores tab. Vores glæder. Vores begyndelser.
Og nogle gange vokser vi i en helt anden retning, end vi havde forestillet os.
Det er EchobelleGarden.




